Grønlands dyr og indlandsisen


Velkommen til 

Her kan du finde artikler om diverse grønlandske dyr, den smeltende indlandsis, global opvarmning, og hvilke konsekvenser disse vil få for dyrelivet i Grønland. Under "Dyrelivet i Grønland" kan du finde artikler om sæler, lemminger, narhvaler og moskusokser. Her kan du læse om deres leveforhold. Under "Klimaforandringer i Grønland" finder du to artikler. Den første fortæller om globalopvarmning, og den anden forklarer, hvordan dette påvirker Grønland i forhold til indlandsisen. Under "Konsekvenser af klimaforandringer" kan du læse om, hvordan den stigende temperatur og den smeltende is og sne kan påvirke Grønlands fauna.

I fotoalbummet finder du billeder af de dyr, vi har skrevet artikler om. Du kan skrive kommentarer og give feedback til os under "Kommentarer og feedback", og under "Kilder" finder du links til de hjemmesider, vi har vores informationer fra. 

 

Formål og ønsker

Vi vil gerne undersøge, hvilke konsekvenser det kan få for dyrelivet i Grønland, hvis temperaturen stiger, og indlandsisen smelter. Vi har valgt at fokusere på nogle af de dyr, der vil blive påvirket mest, og som måske også vil påvirke andre dyr længere oppe i fødekæden. Det kan for eksempel være lemmingen, der er afhængig af sneen, fordi den graver sig ned for at gemme sig for sine fjender. Hvis der ikke er noget sne at gemme sig i, vil den hurtigt blive et let offer, og så kan bestanden af lemminger falde drastisk - noget der stærkt vil påvirke de mange rovdyr, der lever af lemminger, f.eks. polarræve og sneugler.